
Hvor går grænsen mellem barn og voksen?
Hvor går grænsen mellem at være en ung pige eller en ung kvinde?
Hvornår er man lille, stor, ung eller gammel?
Jeg føler mig som en teenager på nogen områder, mens andre ting i min personlighed stadig føles meget voksne. Det er lidt forvirrende nogen gange, når man ikke helt kan finde sig selv. I øjeblikket så føles det som at jeg er teenager igen. Jeg går omkring med nogen tanker som jeg også gjorde den gang, blandet sammen med lille smule usikkerhed og frygt over at blive forladt og falde til marken.
Jeg vil lige nu prøve en masse ting som jeg ikke gjort i meget lang tid, eller aldrig prøvet før. Jeg vil gå ud over grænserne, teste mine vinger, se hvis de kan bære mig. Hvor langt kan jeg komme og hvordan? Samtidligt så er der en anden del af mig som vil holde mig fast. Jeg balanserer, søger jordforbindelse, tryghed og som altid kærlighed.
Jeg tror at svaret ligger i kernen af mig, indeni min sjæle, min barndom og ungdom, i alle de mennesker jeg mødt og som har behandlet mig både dårligt og godt. Jeg tror vi påvirkes af det der sker omkring os og at det er det der former os til den vi er idag. Måske så er vi alle bare nogen børn der leger rundt og er mere eller mindre sindsyge..? Eller hvad tror du?