Jeg sidder oppe i mit vindue og skriver. Det er mørkt udenfor og det dufter dejligt af regn. Jeg kan mærke at der falder nogen drypper ned på mine fødder, det er sommer. Mit imod i det andre hus, kan jeg se at det er lyst på nogen steder, nogen har tændt et stearin lys ikke så langt fra sit vindue, det ser hyggeligt ud. Jeg elsker Københavns indre by, i sær om aftenen.
Mit i alt det sukkersøde, så er der også en anden side af mig, en side af frygt. Jeg er lige kommet i tanke om hvor bange jeg egentlig er for livet. Jeg er bange for at jeg ikke får det jeg vil, at jeg kommer til at bruge for lang tid med de forkerte mennesker, eller med de forkerte ting, hvis der nu overhoved er noget der er forkert. Jeg er bange for at elske, give slip, være alene og hvordan mit liv ser ud om et år. Jeg er bange for at blive enlig mor, få barn med den forkerte og at det barn jeg en dag får ikke kommet til at være helt raskt. Jeg er også bange for at føde, hospitaler, at kaste op, få medicinering, blive alvorligt syg osv.
Jeg ved godt at mange af de ting ligger i fremtiden og at jeg ikke engang kan styre over hvis det vil ske eller ej, måske er det netop det der gør mig bange, at jeg ikke ved hvad der vil ske. Jeg er også lidt bange for at dø, men endnu mere bange for at den mand jeg engang vil elske skal dø fra mig, når jeg så endelig er kommet så langt at jeg ved hvem jeg vil dele resten af mit liv sammen med. Nogen mennesker sir at "Everything is happening for a reason", nogen mener at man også kan være uheldig, men en ting er sikkert, alt der sker, sker for at vi skal lære noget af det og jeg tror i vert fald at alle hårde ting i livet fører til noget godt.
De her ting går jeg egentlig ikke så tit og tænker over, men nogen gang kommer det bare over mig. Heldigvis så er jeg bare en af alle de mange mennesker på denne jord, der går med de her tanker. Vi må hellere være der for hinanden og støtte så godt vi kan. Jeg minder mig hele tiden om at jeg faktisk ikke er alene, nogen gang føles det bare sådan. Nogen gang så vil jeg bare tage alle mine følelser og tanker væk fra sindet. Hvis man kunde sende dem på ferie en gang i mellen så skulle tingene være lidt nemmere, i vært fald så er det vært et forsøg.
Tænke, tænke, tænke, nej nu tror jeg at jeg går i seng. Godnat Gothersgade... Godnat søen udenfor mit vindue... Godnat Københavns indre by... Godnat Danmark... Godnat Sverige... Og alle de mennesker som lige som mig frygter livet, selvom vi også elsker det over alt andet!
Ps. Billedet er taget en aften fra mit vindue nogen uger tidligere.
No comments:
Post a Comment